Den blødeste og mest nuttede vest, der skam er nem nok at lave, men som tager lidt ekstra tid, fordi du strikker alle ret drejet. Det giver et nuttet look med de lidt åbne masker, som næsten skaber små huller. Ærmegabene og halsen er strikket på til sidst ved at slå masker op i kanten, og vær omhyggelig med at samle masker op i aller yderste led, for kanten ruller og rejser sig derfor en smule. Hvis du har slået maskerne op 1 eller flere masker inde i kanten, vil man kunne se det ekstra lille stykke kant i bunden af rullekanten.
Niveau: Let øvet
Garn: Sierra Andina af Adriafil 133 m / 50 g
Str.: S (M) L (XL)
Brystmål: 80 (85) 90 (95) cm
Strikkefasthed: 25 m x 29 p på pind 4 i mønster = 10 x 10 cm
Garnforbrug: 4 (5) 5 (6) nøgler
Pind: Pind nr. 4