Du kan vælge mellem 2 mønstre. Det første er lavet med store masker og store huller. Det andet er lidt tættere og passer godt til tyndere garn.
Garn: En tråd Cotonella 280 m/100 g, eller garn i hvilken som helst kvalitet
Garnforbrug: circa 300 (350) 400 (450) 500 (550) 600 gram
*Garnmængden kan variere meget, afhængigt af garntype, valget af mønster, og hæklefasthed*
Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Blusens omkreds: 108 (118) 128 (138) 148 (158) 168 cm
Længde: 42 (44) 46 (48) 50 (52) 54 cm
Ærmelængde: 27 (30) 32 (33) 34 (35) 36 cm
Hæklefasthed: ca. 4,5 klynge x 4,5 klynge = 10 x 10 cm på ca. 4 mm nål i mønster 1
OBS! Hæklefastheden er ikke så vigtig som målene. Sørg for at opnå de rigtige mål for din størrelse.
Hæklenål: Tilpasset til garnet. Vi foreslår 4 mm, plus 5 mm til startkæden og ribkanten
Niveau: en meget nem og begyndervenlig model