Denne sommerbluse er alt for hurtig at strikke, men så kan du jo bare strikke en til, for den bliver helt sikkert din sommerfavorit. Det tykke bomuldsgarn Bio Soft fra Mondial giver toppen den tyngde, som looket kræver, og den smukke glansfulde hør/bomuldsblanding Scarlet fra Permin sørger for spil i farven. Pas på at du ikke vælger en for stor størrelse, da toppen jo giver sig meget i bredden, fordi den er strikket i rib. Det som gør blusen hurtig at strikke er de store masker. Hvis du strikker bare lidt løst, bør du strikke på en pind mindre. Men lav en strikketest. Det betaler sig.
Niveau: Begynder
Størrelse: XS (S) M (L) XL
Brystmål: 83 (90) 98 (105) 113 cm
Strikkefasthed: 17 m x 14 p = 10 x 10 cm i rib på pind 9 med de to tråde
Garn: Bio Soft sammen med Scarlet eller bare en tråd Riccio - en bomulds bouclé som er meget elastisk. Med Riccio kommer toppen til at sidde tæt. Du kan selvfølgelig også bruge andre kvaliteter, så længe du overholder strikkefastheden.
Garnforbrug: 360 (420) 500 (620) 700 meter af hver kvalitet
Pind: Pind nr. 9