En sommer sweater perfekt til den lunefulde danske sommer. Strikket med to tråde Fashion Light fra Rico eller en tråd Fashion Light sammen med en tråd Dolce Mohair fra Lanemondial, hvis du vil sparre 120-160 kr. Det giver også den kortærmede sweater et lækkert farvespil, hvis du vælger to tråde i hver deres farve. Den på forsiden er strikket i to tråde Fashion Light, mens den multifarvede er strikket med en tråd håndfarvet Serpentina fra Cowgirlblues sammen med en tråd Bio Lana fra Lanemondial.
Niveau: Let øvet
Garn: Vælg 2 tråde af en af følgende garner (eller to af den samme):
Brushy, Fashion Light, Dolce Mohair eller Alice. Eller en tråd af ovenstående
sammen med en tråd Mistero for et lidt tættere og multifarvet look.
Strikkepinde: 60 cm rundpind 9 mm eller 10 mm afhængig af strikkefastheden,
samt en pind, der er 2 størrelser mindre til ribben
Str: XS (S) M (L) XL Brystmål: 80 (88) 96 (110) 120 cm
Strikkefasthed: 9 m x 13 p = 10 x 10 cm med 2 tråde på pind 9 eller 10 mm
Garnforbrug: 400 (450) 500 (550) 600 m af hver kvalitet