En fin lille clutch til hverdag og fest. Tager blot et par timer at lave.
Størrelse: S (L)
Størrelse: 30 cm bred x 20 cm høj (35 cm bred x 25 cm høj)
Garnforbrug: ca. 80 (120) meter.
Vi har lagt to tråde Gelato sammen og derfor brugt 2 x 80 meter (1 ngl ekstra for str L)
Strikkefasthed: 7 m x 10 pinde = 10 x 10 cm
Pind: rundpind 60 cm - 9 eller 10 mm, afhængig af, om du strikker løst eller stramt.
En stor hæklenål til at hækle taskebøjlen på til sidst.
1 taskebøjle ca. 20 cm bred (25 cm bred)
2 (3) ngl Gelato fra Lana Grossa eller lign tykt garn. Du kan med fordel bruge dine rester, og så kombinere mange tråde, for at få et multifarvet look og en tyk nok tråd.
Du skal kun bruge 80 (120) meter af hver tråd. Hvis du vil have en større taske, bruger du selvfølgelig flere meter. Hvis du strikker på en større pind, som fx pind 12 mm, bruger du færre meter garn, og tasken bliver større. Vi har lagt to tråde Gelato sammen, men du kan også lægge fx 6-8 tråde merinould sammen. Blot du overholder strikkefastheden.