Et super blødt sommergarn, som kan bruges til andet end strømper. Det kan godt være, at Meilenweit Rissotto er fremstillet med strømper for øje, men vi er gå begejtrede for kvaliteten og de mellerede striber, at vi bruger den til sommertoppe og bluser. Vi har trikket Woolstocks Liv uden ærmer op i den, og til en str. S-M bruger man kun 3 nøgler. Det eneste man skal være opmærksom på, er, at striberne bliver bredere, desto færre masker man har på pinden, og tilsvarende smallere, desto flere masker man strikker. Strikker man på rundpind og tager gradvist ud, vil striberne altså blive smallere efterhånden som man får flere masker på pinden.
76 % Bomuld, 14 % Polyamid, 10 % PolyesterLængde: ca. 420 m / 100 g
Pinde: 2,5 - 3 mm