Woolstock

Woolstocks Elena i Esther fra Permin

· 420 ord · om 2 minutter

Samme strikkefasthed med 2 tråde.

Du kan ramme strikkefastheden, så længe du lægger garnet dobbelt. Altså skal du strikke med begge ender af garnet. Fang en ende inderst i garnet samt den, der sidder yderst. Så behøver du ikke at lave et nøgle om til to.

Hvor brede skal striberne være?

Start med at måle på dig selv, hvor lang du ønsker t-shirten. Mål helt op til midt på højeste punkt på din skulder. Når du har det mål, dividerer du det med fem - eller det antal farver, som du ønsker som striber. Vores model i small er 50 cm lang og vi har valgt 5 farver. Derfor er hver stribe 10 cm bred. Det svarer til ca. 26 pinde pr. farve.

Halsen sidder højere

Du kan selv bestemme, hvor halsåbningen skal sidde. Så længe du lukker af for lidt flere midtermasker, jo højere du vælger halsåbningen. Vi har lukket af for de midterste 22 masker og derefter for 3, 2, 1, 1, 1, 1 maske mod halsåbningen på hver skulder. Tænk over, hvor mange du lukker af i forhold til, hvor bred du ønsker din skulder. Vi har ca. 12 masker brede skuldre på vores model, som er en str. small. Hvis du strikker medium, vil du gerne have ca. 14 og flere i de større størrelser. Ergo skal du også lukke flere af de midterste masker af, inden du begynder indtagningerne i halsåbningen, når du strikker skuldrene op. Husk at du KUN tager ind i halssiden - ikke i ærmesiden.

Sådan laves ærmerne

Ærmerne strikkes ca. 25 cm lange, og du bør lave indtagningerne til ærmegabet allerede efter 11 cm. Ergo skal du slå op i den midterste farve, som på vores model er lille, og strikke hvad der svarer til de antal pinde, som der er i lilla, når du måler på kroppen 11 cm nede. På den måde kommer striberne på ærmet til at passe til kroppens striber. Dog skal farven efter (den gule) strikkes to pinde højere end på kroppen, da vinklen ved sammensyningen nødvendiggøre det. Hvis ærmet bliver lidt for højt kan du enten trævle lidt op og lukke tidligere af, eller du kan rynke det, så du opnår et lille pufærme. Vi har strikket 11 cm, taget ind for 3, 2, 1, 1, 1 i hver side, strikket til ærmet målte 18 cm, hvorefter vi har fortsat indtagningerne for 1 m i hver side 3 gange, 2 masker 2 gange og derefter lukket de sidste masker løst af, da ærmet målte 25 masker.