Woolstock

Nye mærker hos Woolstock

· 618 ord · om 3 minutter

Endnu et italiensk mærke samt endnu et dansk firma har fundet vejen til vores hylder. Det drejer sig om italienske Adriafil og danske Permin.

Adriafil er et af Italiens ældste garnfabrikker. Fabrikken blev grundlagt i 1911 og har altså mere end 100 år på bagen. Nu udmærker de sig med deres mange økologiske garner og deres meget smukke og ofte afdæmpede farver i modsætning til vores favoritmærke italienske Mondial, som er eksperter i meget smukke klare farver. Adriafils garner er smukt melerede og nistrede.


Det samme gælder danske Permins farvepalet. Det danske familiefirma er dog endnu ældre. Permin kunne i 2014 fejre 160 års jubelæum. Firmaet startede i sin tid med broderede initialer på sengelinned og andre tekstiler, og er siden også blevet garnproducent. Woolstock har nu et udvalg af deres lækreste miljøvenlige garner.

Masser af nye økologiske garner

Vi er faldet pladask for italienske Adriafils økologiske garner samt danske Permins genbrugsuld. Så nu har vi fyldt hylderne med de skønneste nye kvaliteter fra de to nye producenter.

Længe har vi manglet en lækker bomuld-uld blanding, og det har taget tid at finde frem til den helt rigtige. Men så dukkede Adriafils økologiske Demetra op, der også indeholder 10% alpaka og strikkes på pind 3,5-4. Og netop som vi troede, at lykken var gjort, faldt vi over Permins “Esther”, og så kunne vi ikke få armene ned. Den er en anelse tyndere end Demetra, og den er ikke økologisk men til gengæld er den OEKO-tex certificeret og produceret med uld fra får, som har fået lov at beholde deres haler. Oeko-tex er et certificat der sikrer forbrugerne mod skadelige stoffer, mens økologiske garner er produceret med særlig hensyn til naturen.

Vild luksus

Har du nogensinde mærket hvor blødt kameluld er? Det er svært at forestille sig, at et stort og ikke særlig langhåret dyr som kamelen kan bære rundt på noget så lækkert. Men kameluld er noget ganske særligt, og nu kan du købe det her hos os til en 1/8 del af prisen for det ultimativt lækreste garn i verden - nemlig moskusuld fra moskusoksen i Grønland. Kameluld er næsten lige så blødt og lækkert.

Vores garn med 40% kameluld fra Adriafil hedder Camelpui. Det indeholder 60% merinould som er med til at give garnet elasticitet og holde på kameluldfibrene, som er meget fine.


Kameluld er mere varmeisolerende end nogle andre pelsuld, da kamelens hår består af hule fibre. Det gør garnet dobbelt så let som uld samtidig med at dets brudstyrke er større og derfor slides garnet ikke så let.

Du kan bære kameluld direkte på den bare hud, da det slet ikke kradser, ikke fremkalder allergi, virker antiseptisk og har særlig evne til at absorbere fugt, hvilket betyder, at du ikke sveder ubehageligt, men blot får og holder varmen med kameluld som det inderste lag.

Cashmere

Endelig har vi fået råd til at fylde luksus i skufferne. Nu har vi 7 farver 100% Cashmere fra Adriafil til 195 kr pr 25 gram. Det løber 87,5 meter per nøgle og er altså et meget dyrt garn at strikke i, men også et vanvittigt lækkert og varmt garn. Det skal opleves, så kom ned og mærk, hvor blødt det er. Snart får vi også en cashmere tweed fra italienske Mondial.

Luksus til fornuftige priser

Det er ikke kun kamel og cashmere, som er vanvittigt blødt. Danske Permins genbrugsuld med den smukkeste tweed “Luna”er også utroligt blødt uden at være super-wash behandlet. Og så koster det kun 39 kr pr 50 g. Det er også prisen på deres “Esther” som er halvt uld og halvt bomuld, og heller ikke kradser spor.

Der er altså kun kommet flere gode undskyldninger for at besøge os i Woolstock. Og husk strikketøjet….